Får vi den rette kommunikation igennem når vi underviser? 

Hvad er det vi som undervisere kommunikerer i timen?

Jeg har været nødt til at hanke op i mig selv, jeg var lige ved at falde i en gammel vane fra mine tidlige dage som underviser i ridesporten.

Jeg var igen begyndt at bruge vendingen. Du skal IKKE

Jeg har i de år jeg havde pause fra ridesporten, været en del af erhvervslivet og brugt meget tid på korrekt kommunikation, både kommunikation mellem leder og ansat, men især kommunikationen mellem de ansatte i det daglige på arbejdspladsen.

Dårlig kommunikation resulterer i ofte misforståelser og fejl, hvilket koster millioner på danske arbejdspladser.

Vi mennesker har en evne for at se fejl og mangler, og deraf udvikler vi vores negative tendens til at få fokus på netop det negative, dog skal vi også huske at det er de samme evner der gør at vi kan udvikle og skabe løsninger.

MEN ja der er mere fokus på det negative, se blot vores tv-avis, det er sjældent at det er det positive der fremhæves i vores nyheder, samt det faktum at det er når komikeren falder på halen at vi griner mest.

Som underviser i ridesporten er det utroligt svært at balancere, idet alt vores fokus er på forbedringer, dermed skal vi først identificere "fejlende" for derefter at rette dem, således at rytteren og hesten står tilbage med den positive oplevelse, og endda ofte på få sekunder, og det er lige præcis der vi kan falde i som undervisere, i vores bestræbelser på at yde vores bedste til ekvipagen kommenterer vi umiddelbart på det vi ser, både det negative og positive.

Et godt eks. "du må ikke sidde og kigge på den indvendige hånd, du får et lille knæk i hoften og kommer til at vægtforskyde uhensigtsmæssig, ret dig op og kig på udvendig hånd"

Du må ikke sidde og kigge på den indvendige hånd, du får et lille knæk i hoften og kommer til at vægtforskyde uhensigtsmæssig.

"Ret dig op og kig på udvendig hånd"

Det negative i denne sætning overtager rytterens fokus, derfor kunne øvelsen være.

"Kig på udvendig hånd inden du kigger frem således du balancerer i dit sæde".

Dette er blot et enkelt eksempel, men der er mange, og det kræver øvelse at fokusere på den positive kommunikation mellem underviseren og ekvipagen.

Jeg vover lige en påstand......

I mange undervisningstimer er fordelingen mellem positiv kommunikation og negativ kommunikation fordelt: positiv 45% - negativ 55%

Men misforstå det nu ikke således, at ekvipagen slet ikke lærer noget i de 55 % af undervisningen, for det gør de, og det er selvfølgelig nødvendigt at rytteren ikke blot forstår hvad og hvordan der skal gøres, men også hvorfor, men jeg er sikker på at ekvipagen lærer mere i de 45%.

Og Jeg er 100 % sikker på at undervisningen og ekvipagen bliver bedre hvis vi undervisere holder positivt fokus.